LÆRERE       DANSESKOLEN         UDDANNELSEN        ELITESKOLEN        WORKSHOPS        INFO        KONTAKT         GALLERI

TOMAS AMBT KOFOD

Tomas Ambt Kofod er mest kendt for sine store hovedroller i musicals, senest i ”Jekyll and Hide” på Det Ny Teater, som han også blev Reumert nomineret for, i kategorien ”Bedste Mandlige Hovedrolle.” I andre musicals har han spillet ”Udyret” i ”Skønheden og Udyret”, "Che" i ”Evita”, ”Bella Zangler” i ”Crazy for you”, ”Fantomet” i ”Love never Dies”, ”Tony” i ”West side Story”, ”Jean Valjean/Lesgles” i ”Les Miserables” alt sammen på Det Ny Teater.

Han har sine rødder i skuespillet, er uddannet fra Århus teater, og nærer en stor kærlighed for karakterarbejdet. Erfaringerne bringer han generøst med ind på Savery Academy, hvor han underviser de studerende på performance uddannelsen i ”musikdramatik” og ”skuespilteknik.”

GITTA-MARIA SJÖBERG

Gitta-Marias unikke sopran-stemme har gjort hende til en af de mest elskede gæstesopraner i de største opera- og koncerthuse rundt omkring i verden. Hun er svensk født, uddannet på operaakademiet i København, og har sunget de fleste af de store operapartier  - bl.a. Tosca,  Mimi, Madame Butterfly, Aida, Desdemona og Rusalka. Desuden har hun bred erfaring inden for jazz med engagementer bl.a. på den berømte finske Pori Jazz  Festival.  Gitta-Maria er også en yderst kompetent og meget afholdt sangpædagog, der arbejder med dyb indsigt i såvel tekniske som performative sider af faget. Hendes undervisning, bl.a. ved masterclasses rundt omkring i Norden, er højt værdsat. På Savery Academy underviser hun i solo sangteknik samt i de performative og tolkningsmæssige aspekter.

Cæcilie Norby behøver ingen nærmere præsentation. Hun er kendt som som Danmarks Jazzdronning med en lang række nationale og internationale udmærkelser i bagagen.

Hendes kunstneriske virke rækker vidt: sangerinde, tekstforfatter, komponist, arrangør og mentor på internationalt niveau.

Cæcilie har givet masterclasses i vokalteknik og performance i DK, Sverige, Norge, Finland og Tyskland og har været ansat som lærer og ekstern censor på bla. Det Rytmiske Musikkonservatorium i København og Århus.

CÆCILIE NORBY

MATTI BORG

Ikke mange er så alsidige som Matti Borg: komponist, sanger, musik- og sangpædagog med uddannelse fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, med efterfølgende studier i bl.a. London. Som yngre medvirkede han desuden i flere musicals, en genre han også har dyrket som komponist og er særdeles fortrolig med. Matti Borg er dybt engageret i sit musikpædagogiske virke, og har rig og lang erfaring som underviser af  både sangere og skuespillere - i såvel klassisk som rytmisk sang.   Han deler generøst ud af sin store viden - og er, som en meget anerkendt vocal coach, også inviteret med som underviser  på  mange masterclasses, hvor deltagere fra hele Europa søger hans vejledning. På Savery Academy underviser han i solosang, korsang samt musikteori på vores Performance Uddannelse.

ANN-LOUISE KJÆR MATHIESEN

Coach, performance og vokal coach, professionel sanger. Ann-Louise er en levende og engageret coach, som brænder for sit fag og for mennesker. Hun er passioneret, provokerer med kærlighed og lader ikke folk slippe af sted med det de plejer at gøre. Hun udfordrer og motiverer folk til at tage stilling, og gå efter deres indre gnist både som menneske og som kunstner. I bagagen har hun 23 års erfaring som professionel soloartist.

Ann-Louise underviser primært som coach med de studerendes personlige udvikling, og hjælper dem til at blive frie kunstnerisk, også via sangøvelser samt på det personlige plan.

 

SE ANN-LOUISE FORTÆLLE OM SIG SELV OG SIN UNDERVISNING

LOUISE NORBY

Louise Norbye fik sin solodebut på den danske musikscene i 1998 med sit soloalbum ”Stranger in a Strange land”, under navnet LOIS. Siden fulgte en medvirken i div. teaterforestillinger som ”Mr. Nice Guy”, ”Make-up”, Bob Dylan m.fl., og udgav derefter singlen ”Speechless” på Ministry of Sound (UK), som toppede hitlisterne i England, Australien m.fl., efterfuldt af en række Tv-shows, samt tourné i DK og UK.

Er igen album aktuel i sensommeren 2015. Louise er uddannet Voice-Embodiment sanglærer fra Anne Rosing instituttet og er derudover langt han ad vejen autodidakt.

 

MATHILDE SAVERY

Den kun 23-årige Mathilde Savery har allerede gjort sig bemærket med sin formidable stemme og sine folk’ede popsange. I 2011 vandt hun DRs Sangskriverdysten som bedste sing/songwriter, og nummeret “I Need Help” er gået hen og blevet et rigtigt YouTube-hit. Hun har varmet op for Sanne Salomonsen, Tim Christensen, Mads Langer,og Mads Bjørn.Hun har udgivet en EP “Where are you tonight” på PDH Music, og hun indspillede tre live sange direkte brændt ned på vinyl for Radio 24 /7  på Monogram.

Om sin undervisning siger hun: “ Her er fokus på det

følelsesmæssige og historiefortællende udtryk!”

MISTER SNOWMAN LINK

 

SE MATHILDE FORTÆLLE OM SIG SELV OG SIN UNDERVISNING